mmalab

Benskinner til MMA – Den komplette guide

Hjem > Udstyr > Benskinner til MMA – Den komplette guide

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.

Noget af det vigtigste sikkerhedsudstyr til MMA er benskinner, også kaldet skinnebensbeskyttere. De dækker benet under knæet, og beskytter udøveren når der sparkes og blokeres spark.

I denne artikel vil vi komme ind på de vigtigste faktorer der skal med i overvejelserne, når du vælger benskinner. Formålet er at give dig de bedste forudsætninger til at udvælge de bedste skinnebensbeskyttere til lige netop din træning.

1. Hvad er benskinner til MMA?

Benskinner, også kaldet skinnebensbeskyttere, er noget af det vigtigste udstyr, når man træner stående kamp. Uanset om man dyrker muay thai, kickboksning eller MMA, så er det godt at anvende benskinner.

Skinnerne dækker benene fra knæet og ned, og tilbyder derfor beskyttelse og stabilitet – både når man selv sparker, samt når man skal blokere sine træningspartneres spark.

Uanset om du er nybegynder eller en erfaren MMA-udøver, så er valget af benskinner en vigtig beslutning at træffe. Der bør ikke være indgås kompromiser, når det kommer til sikkerhed. Derfor er det vigtigt at du vælger de bedste skinnebensbeskyttere til din træning.

mma benskinner

2. Hvorfor skal du bruge benskinner til MMA?

Når du lige er startet til MMA, er det mest sandsynligt, at dine skinneben ikke er særligt hærdede. Det betyder, at dine skinneben ikke kan klare lige så hårde slag som en erfaren udøver, der har trænet sine skinnebens hårdhed op over længere tid. Derfor er det en god idé at starte ud med at købe et tykkere sæt skinnebensbeskyttere, der har mere polstring, så du ikke skader dine skinneben.

Nogle anbefaler at man anskaffer sig et sæt tyndt polstrede benskinner til at starte ned, for netop at hærde sine skinneben mens man træner og sparrer. Dette ser vi dog som en ringe anbefaling, da det øger risikoen for skader markant. I stedet bør du specifikt afsætte tid til at hærde dine skinneben ved siden af din teknik- og kamptræning.

benskinner til mma

3. Hvilke materialer består benskinnerne af?

Det er vigtigt, at du er opmærksom på materialevalget for de benskinner du har øje på. Der vil nemlig være en række forskellige muligheder at vælge imellem. Du vil typisk blive præsenteret for læder eller syntetisk læder, men skinnebensbeskyttere som ”sleeves” i elastisk stof, er også ret populære på grund af den billige pris.

Læder vil naturligvis være meget mere holdbart sammenlignet de øvrige muligheder, mens syntetisk læder kan også være en fin løsning som begynder, hvis man ønsker at spare lidt penge. Vi anbefaler at man afholder sig fra sleevesne – især hvis man er begynder, og endnu ikke har hærdet sine skinneben betragteligt.

Hvilken størrelse benskinde skal du vælge?

Den korrekte størrelse benskinne afhænger som udgangspunkt af din højde og vægt. De generelle anbefalinger, som oftest anvendes ude i MMA-klubberne kan du se i den nedestående tabel:

StørrelseHøjdeVægt
S150 – 170 cm50 – 65 kg
M170 – 180 cm65 – 80 kg
L180 + cm80 – 90 kg
XL180 + cm+ 90 kg

4. Hvordan vedligeholder du benskinnerne?

Benskinnernes design gør dem rent faktisk ganske nemme at rengøre, uden at det behøver at være særligt tidskrævende. Her er nogle grundlæggende tips & tricks til hvordan du kan holde dine skinnebensbeskyttere rene og friske til din MMA træning.

vådservietter til benskinner
taske med mma udstyr

1. Rengør benskinnerne lige efter træning

Dette bør du helt klart gøre til en fast rutine. Så snart din træning slutter, kan du bruge et håndklæde til at tørre benskinnerne af udvendigt, da sved helst skal fjernes efter træning. Brug desinfektionsservietter til at give hele benskinnen en god aftørring over det hele – både udvendigt og indvendigt. Har du mulighed for at hårtørre benskinnerne efter træning, så er det også ekstra godt til at holde dem rene og friske til den næste træning.

2. Lad ikke benskinnerne ligge i tasken natten over

Denne regel gælder stort set for alt dit udstyr. Sørg altid for at pak det ud af tasken, når du er kommet hjem, så benskinner og andet udstyr ikke ligger og bliver fugtigt og klamt natten over. Udluftning af dit udstyr får fugten til at forsvinde, og forhindrer dermed at dårlig lugt opstår. Du kan tilmed også anskaffe dig en sportstaske med indbygget ventilation. Denne type af tasker er designet i mesh-materiale, som er meget åndbart.

3. Hold benskinnerne tøre

Husk, at lugtfremkaldende bakterier trives i fugtige omgivelser. Netop derfor bør du holde dine benskinner tørre, så du forlænger levetiden på skinnerne, samt holder dem friske og rene. Her får du lige et par tips til, hvordan du kan holde dine benskinner tørre:

  1. Fold aviser sammen, og pak dem ind i indersiden af dine skinnebensbeskyttere. Lad dem stå i 2 timers tid, så fugten fra skinnerne absorberes.
  2. Brug en hårtørrere til at blæse indersiden af benskinnerne i et par minutter. Husk at indstille hårtørreren høj køling, da for meget varme kan beskadige skinnerne.
  3. En anden populær metode til tørre benskinnerne, er at lægge dem ud i solen i cirka 30 minutter efter træning, hvis vejret tillader det.

Med disse ord afrundes artiklen om benskinner til MMA. Vi håber, at du blev klogere på, hvad du skal være opmærksom på, inden du går ud og køber dine næste benskinner. Hvis du har lyst kan du også læse vores indlæg om, hvordan du vælger de bedste MMA handsker.

Øvrige artikler anbefalet til dig

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *