mmalab

guide til valg af rashguard

Guide til valg af rashguard til MMA

Hjem > Udstyr > Guide til valg af rashguard til MMA

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.

Hvad skal du være opmærksom på, inden du køber din første rashguard til MMA? Dét og meget mere vil du få svar på i denne artikel. Rashguards blev i første omgang rent faktisk designet til surfere, som også bærer dem under våddragten for at hindre friktion og øge bevægelsesfriheden. Efterhånden som brasiliansk jiu jitsu begyndte at blive populært i surf kulturen, blev rashguarden ligeledes bragt med over i sporten. Nu er rashguards blevet en integreret del af enhver seriøs MMA-udøvers udstyr, og derfor skal du naturligvis også klædes ordentligt på, inden du køber din første rashguard!

1. Hvad er en rashguard?

Rashguarden er en praktisk og meget vigtig beklædningsgenstand , som bæres af MMA udøvere i hele verden. For nybegyndere kan det godt være lidt af en jungle at navigere rundt i, hvilke forskelle der er på de forskellige rashguards på markedet. Derfor vil vi gerne klæde dig ordentligt på til at vælge den (eller de) rette rashguards her i guiden.

rashguards til mma

I guiden her vil vi komme ind på alt det, der er værd at vide om rashguards til mma og grappling. Vi vil komme ind på alt lige fra hvorfor du overhovedet skal bruge en rashguard når du træner MMA, til hvordan de adskiller sig fra normale kompressionstrøjer.

2. Hvorfor skal du bruge rashguard i MMA?

Der er flere årsager til, at du skal bruge en rashguard når du træner MMA. Først og fremmest hjælper kompressionen til at forebygge skader, men derudover reducerer de også bakteriespredning, forebygger brandsår og øger bevægelsesfrihed under træning.

2.1 Kompression hjælper til at forebygge skader

Huden er ofte udsat over for forbrænding på grund af måtternes overflade, når vi snakker gulvkamp. Ved at bære en rashguard når du grappler, kan du netop undgå dette. Du kan både få rashguards med korte og lange ærmer, og hvis du vil være bedst beskyttet over for brandsår, så anbefaler vi at du vælger lange ærmer.

Når du har en rashguard på under din træning, fremskynder du også restitutionen på grund af kompression af musklerne, hvilket forbedrer blodgennemstrømningen. Ligesom med kompressionsbind som du nok kender til knæ og ankler, kan rashguarden også reducere tilfælde af småskader i overkroppen. Den har også en perfekt pasform til kroppen, og dermed undgår du også at dine fingre bliver fanget i tøjet når du grappler.

Rashguards har kølende egenskaber

2.2 Reduktion af bakteriespredning

Beskidte måtter kan rent faktisk give dig forskellige hudsygdomme som f.eks. stafylokok-infektion. Ved at bære en rashguard, holder du din hud mere sikker, og sikrer samtidig en god hygiejne under træning. Jo mere vi træner, des mere sveder vi. Det er jo helt naturligt. Rashguards leder rent faktisk sveden væk fra huden, og får det til at fordampe hurtigere. Det holder derfor fugten i skak, så du er i stand til at bevare dine hænder mere tørre, hvilket giver dig bedre kontrol på gulvet. På den måde kan du træne mere effektivt, og have en mere sikker træningssession.

rashguards reducerer bakterier

2.3 Forebyggelse af brandsår

Rashguards tilbyder en markant øget bevægelsesfrihed sammenlignet med almindelige t-shirts eller andet sportstøj. Friktionen mellem hud og måtte, er det som forårsager brandsår, når man kæmper på gulvet. Det er lige netop denne kernefunktion som rashguarden tilbyder at afhjælpe, ved at minimere disse forbrændinger.

Overfladen er nemlig meget glattere end huden, og dermed sikres minimal friktion. Når man først har prøvet at træne gulvkamp iført en rashguard, er det helt sikkert noget man vil gøre til en permanent vane fremadrettet.

guide til valg af rashguard

2.4 Øget bevægelsesfrihed

Alt afhængig af træningsintensiteten er der i stigende grad sandsynlighed for, at almindelige t-shirts, sportstrøjer mm. er i vejen eller simpelthen bliver revet i stykker, når man grappler. Når man er iført en rashguard, skal man ikke længere være bekymret for at hænge fast i hinandens tøj, og kan dermed fokusere fuldt ud på sin træning.

Rashguards består af spandex og nylon eller polyester, og er designet til at tilbyde maksimal bevægelsesfrihed, samt at lede fugt væk fra din hud. Derudover holder de dig også kølig under træning, hvilket gør dine træningssessioner markant mere komfortable.

mma øvelser

3. Hvad er forskellen på rashguards og kompressionstrøjer?

Den største forskel på rashguards og almindelige kompressionstrøjer er, at rashguarden har forstærkede syninger langs sømmene. Derudover er de specifikt designet til at holde sig på plads, når træner og kæmper.

På baggrund af de forstærkede syninger og stærkere materiale, er langtidsholdbarheden markant bedre for rashguards end kompressionstrøjer. En god rashguard holder gerne i 4-5 år, før du behøver at udskifte den, afhængig af hvor ofte du træner naturligvis.

4. Hvordan vælger du den rigtige rashguard?

For det første skal du være klar over, at der overordnet set er to forskellige typer af rashguards, når det kommer til mma og grappling. Langærmede og kortærmede. Kvaliteten er naturligvis en indlysende faktor, som spiller ind i forhold til dit valg. Det kan nemlig ikke betale sig at gå for meget på kompromis med kvaliteten, for at spare et par hundrede kroner! Det kan hurtigt blive en dyrere og mere besværlig løsning, at vælge de billigste på markedet. Du risikerer nemlig i så fald, at skulle udskifte rashguarden oftere.

Et andet vigtigt tip til valg af rashguard, er at tage ud hos nogle forhandlere og prøve et par forskellige modeller – gerne fra forskellige brands. Der kan nemlig være forskel på pasformen fra mærke til mærke, og det er oftest en personlig præference, at afgøre hvad der passer en bedst.

Vi håber, at du kunne bruge denne guide. Du bør nu være blevet klogere på, hvorfor du som mma-udøver bør anvende rashguards aktivt i din træning. Tag endelig også et kig på vores artikel om valg af mma-handsker, hvis du skulle være nysgerrig på det også!

Øvrige artikler anbefalet til dig

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *